Nordiske oldsager i det Kongelige museum i Kjöbenhavn

Nordiske Oldsager

Det Kongelige Museum i KjObenhavn.

Ordnede og forklarede

af

J. J. A. Worsaae.

Tegnede og raderede af Magnus Petersen ; chemityperede af \agaard
i Kitlcndorfl' & Aagaards Etablissement.

Poragel Ddgate al "Afbildninger fra Jet (gi. loseoui fur nord. (Udsaner i tjøbenharn. 1854 .

KJOBENHAVN.

Kittendorff & Aagaards Forlag.

I Cornmission hos Bog- og Papirhandler O. W. Stinck.
Thieles Bogtrykkeri.

1859.

Indtil dette Aarhundredes Begyndelse var der ikke i Danmark nogen
særegen Samling af fædrelandske Oldsager.

Paa det gamle, alt i Kong Frederik den Tredies Tid (1648-1670)
stiftede, saakaldte „Kunstkammer1', opbevaredes vel adskillige jordfundne
Sager fra Danmark og Norge, men de laae adspredte mellem andre
Landes Oldsager og udgjorde ikke noget bestemt Heelt.

Den første Plan til Oprettelsen af et eget Museum for nordiske
Oldsager i Kjobenhavn skyldes især den fortjente Lærde: Professor,
Universitetsbibliothekar Rasmus Nyernp. Ved hans og flere fædrelandsk-
sindede Mænds Iver vaktes saa megen Opmærksomhed for Bevaringen
af Fortidens Mindesmærker, at Regjeringen den 22de Mai 1807 ned-
satte en kongelig Commission til Oldsagers Opbevaring, som under
Forsæde af Overhofmarskal Hauch kom til at bestaae af Cancelli-
deputeret Monrad, Capitain Abrahamson, Professor, senere Biskop
Munter samt Professorerne B. Thorlacius og Nyerup. Commissionen fik
det Hverv ikke alene at sørge for Fredningen af de vigtigste Mindes-
mærker omkring i Riget , men ogsaa at indsamle nordiske og for-
nemmelig fædrelandske Oldsager. Herved lagdes Grunden til Museet
for de Nordiske Oldsager, som forst opstilledes i en lille Deel af
Universitetsbibliothekets Lokale paa Rundetaarn.

De paafolgende Krigsaar vare imidlertid hoist ugunstige for

Samlingens videre Fremvæxt. Forogelserne havde under Krigen været

saa ubetydelige, at man med fuld Foie kan regne Museets egentlige

Begyndelse fra Udgangen af Aaret 1816, da det fik en ny og utrættelig

# Bestyrer i Oldsag-Commissionens Secretær, CConferentsraad) ( '. /. Thomsen.

Endnu i henved sexten Aar maatte dog Museet lade sig noie
med et enkelt Værelse paa Universitetsbibliotheket, indtil der ved
Kongelig Resolution i Aaret 1832 indrømmedes Plads til den allerede
betydeligt udvidede Samling i Stueetagen i den nordre Sideflcri af
Slottet Christiansborg. Herhen bragtes ogsaa senere de ved „Kunst-

kamret" tidligere bevarede Oldsager, som nu bleve forenede med
Museet til et Heelt. En længe af Rcgjeringen paatænkt Plan at lade
Museet hcnflytte til Mellembygningen i det nærliggende „Prindsens
Palais", hvor forskjellige andre Samlinger skulde opbevares, blev bragt
til Udforelse i Aaret 1854. Fortegnelsen over Museet indbefatter nu
over 16000 Nummere, men Antallet af de enkelte Stykker er langt større.

De i Museet saaledes sammenbragte større Rækker af Oldsager
bave tilfulde godtgjort, at den bedenske Tids Oldsager falde indenfor
tre Hovedtidsrum, nemlig „Steenalderen11 (da man af Mangel paa Metal
forfærdigede alle Redskaber og Vaaberi af Steen, Been eller Træ),
„Broncealderen^ (da man vel havde faaet Metal, især Bronce, en Blanding
af Kobber og Tin, men endnu ikke Jern) og „Jernalderen* (da man
omsider havde faaet Kjendskab til Jernet og dets Brug). Til Old-
sagerne fra dette sidste Tidsrum, der regnes til Christendommens
fuldstændige Indforelse i Danmark ved Aar 1030, slutte sig naturligen
Sagerne fra den katholske „Middelalder* (til Aar 1536). Ogsaa fra
den derpaa folgende Reformation sti d gjemmer Museet adskillige Stykker.
i Reglen vel nærmest fra Tidsrummet før Enevoldsmagtens Indforelse
1660, men dog ogsaa, om end undtagelsesviis, fra en endnu yngre Tid.

Saagodtsom alle til Afbildning her udvalgte Sager, ere fundne
og have været i Brug i Danmark eller i de til samme horende Lande.
Formeentlig vil derfor denne lille Bog kunne tjene som Veiledning til
Kundskab om de danske Oldsager, ligesom den ogsaa vil kunne give
Besøgerne af Museet i Kjøbenhavn en Erindring om det Mærkeligste
af dets Indhold. Jeg maa imidlertid fremhæve, at denne Samling af
Afbildninger ikke vilde være bleven saa omfattende og noiagtig, naar
ikke de ved det kgl. Museum ansatte Embedsmænd Dhrr. Kammer-
raader Strunk og JBerbst ved enhver Leilighed havde ydet mig den
velvilligste Understøttelse.

Kjohp.tihavn i Faraaret 1858.

J. J. A. Worsaac.

Frilstaaende Steenkammer.

Runddysse.

Langdysse.

Grave fra Steenalderen i Danmark.

4.

$£,å_i \"7

^:^W'^'-'

I - mm

5.

; i ( '

\

x

i Prospecl, .'i Grundtegning og (i Gjeniiemsn.il af en Jættestue med

ved Råddinge pact Moen.

iknnn

\Jm Danmarks første Bebyggelse haves aldeles ingen paalidelige histo-
riske Efterretninger.

Derimod vidne Oldsager og Gravhøie tilstrækkelig, at de danske

Liinde oprindelig, for flere tusinde Aar siden, have været beboede af
Folk , der ikke vare i Besiddelse af Metal. Disse Folk synes i det
Hele at have staaet paa samme lave Culturtrin , som flere endnu
levende vilde eller halvvilde Folkefærd i Amerika og paa Øerne i Syd-
havet. De have fornemmelig holdt sig til Havkysterne, Aalobene og
Bredderne af de større Soer, hvor der var god Leilighed til Østersfangst og
Fiskeri, og hvorfra det ogsaa var let at jage i de paa Vildt rige
Skovstrækninger, med hvilke det Indre af Landet dengang var opfyldt.
Omkring i Skovene strejfede de her senere forlængst uddode Dyr: Ur-
oxer, Elsdyr og maaskee ogsaa Rensdyr. Ikke alene Dyrek jodet og
Huderne brugte Indbyggerne til Fode og Klæder, men selv Hornene
og Knoklerne anvendte de til Hamre, Meisler og andre Redskaber.

lovrigt bleve de allerfleste Jagtvaaben og Redskaber tildannede
af haarde Stene, især af Flint. Almindeligst brugtes Kiler (eller Oxer),
som have de forskjelligste Former, men som næsten alle maae have
yæret indsatte i eller fastbundne til Træskafter. De ere aabenbart
førsl raat tilhuggede med de saakaldte Tilhuggerstene og derefter
afslebne eller dog afpudsede paa store Slibestene. Andre Redskaber
ere Meisler, nogle med huulsleben Eg, som da ere huulslebne paa
runde Slibestene, Hamre eller Oxer med gjennemborede Skafthuller,
fremdeles Flintflækker (en Art Knive), krumme Knive, Knive eller
Dolke med Skaft, endog med indhuggede Zirater i Flinten, Landse-
Harpun-'Og Pilespidser af Flint eller Been, Samkesfene til Fiskergarn,
og Fiskekroge af Steen. Endelig har man fra dette Tidsrum simple
Perler og Smykker af Rav og Dyrebeen, samt Leerkar. hvoraf nogle
ere indretlede til at hænge, og hvoraf de fleste ere prydede med
Zirater, der hyppig ere udfyldte med en særegen hvid Masse.

Disse Oldsager opgaves enkeltviis, spredte rundtom i Skove,
Marker og Moser. Men de tradl'es stadijzere i større Mængde mellem

8 Steeualderen.

de ældgamle Rester fra Maaltider, som ligge sammenhobede paa Kysterne,
og som bestaae af tallose Skaller, saavel af Østers, som af andre
spiselige Muslinger og Snegle, blandede med Fiskeknokler, spaltede
Dyrebeen, af hvilke Marven oiensynlig paa en bestemt Maade har
været udtaget, samt itnbrndte Leerkar, Kul, Aske og Stene skjørnéde
af Ild. De hidtil paa henimod halvtredsindstyve forskjellige Steder i
Laudet opdagede Skaldynger have været af selvsamme Beskaffenhed
og Indhold, idet navnlig de fundne Oldsager fremvise de raaeste og
simpleste Former og i en høist mærkværdig Grad stemme overeens
med de ældste Sago- i andre Lande. Sammenligninger med tilsvarende
Forhold baade i og udenfor Europa ville sikkert yderligere oplyse, at
Skalddyn gerne i San-deleshed maae antages for at hidrøre fra Steen-
alderens tidligste og folgelig fra Danmarks allerførste Bebyggelses Tid.

Endnu hyppigere findes Steensagerne samlede i de for Steen-
alderen eiendommelige Grave, de saakaldte Runddysser, Langdysser
og Jættestuer*), der indeholde store, af svære flade Stene byggede
Kamre, i hvilke Ligene ere begravede ubrændte, ofte i siddende
Stilling, tilligemed Leerkar, Ravsmykker og alle Slags Vaaben eller
Redskaber af Steen og Been, men ingensinde eller meget sjeldent af
Metal. Grave af denne Art forekomme hverken i Norge eller det nord-
lige Sverige, hvor ellers Steenoldsager ogsaa tindes, men derimod
langs Havet og de større Floder i de fleste andre af Europas Kyst-
lande. Sidestenene og Dækstenene i Kamrene ere stundom prydede
med indgnedne eller indhuggede Ornamenter.

Om nu end Dysserne og Jættestuerne ved deres bestandig eens-
artede Indhold godtgjore, at Brugen af Metal dengang neppe kan have
været kjeiidt eller i al Fald almindelig udbredt, saa giver dog deres
ofte forbausende Storrelse, deres mærkelige Bygning og de i dem ned-
lagte Sagers omhyggelige, undertiden næsten smagfulde Forarbeidning,
ikke utydelige Vink om, at de nærmest maae hidrøre fra Steenalderens
sildigste og meest udviklede Tidsrum, tildeels fra en Overgangstid til
en nyere og hoiere Cult ur tiis tand, da Jagt og Fiskeri vel endnu ud-
gjorde den væsentligste Erhverskilde, men da Folket allerede for-
længst maa have havt ordentlige faste Bopæle.

*) See foranstaaende Afbildninger.

Steeuuldereu.

10.

6.

'

9.

...

7.

?m

10

Stcciialriercn.

u.

• -

■

å

'■> 4

Kiler (11-13 Flint; 14-17 Graasteen).

Stcciialdcrcn.

11

21.

22.

27.

Huulmeisel.
Flint. .',

24.

■

23.

i

i

i
i

:;

<*r

'"»Jfl

o:'

witnUJffi

1

Meisel med Haand—
imj. Graasteen. \

' 0

Huuhleben Smal—
meisel. Flint. X

Smalmeisel.
Flint. I

26.

Smalmeisel <<\

Il n.l ri, •■rn I

20.

Meisel, sleben
ved Eggen.

Flint. ' '

25.

/((/(// tilhugge
Huulmeisel. Smalmeisel.
Flint. \ Finn. \

;-'

Meisel <<\ Elsdyr-
horn. 3

i

12

32.

I • 29.

i
7

315.

34.

IJL^

fe

9

m$''Jm®

Skceformet F kulstykke, i

Meiselformet
Flinlstykke. \

30.

31.

- iiiiiK

32-34. Tilhugger-

stene. ^

Tilhuygersteen. ^
35.

C£=P

Slibe steen [or Flintkiler. -J

Slibesteen for Huulmcislcr. %

Steenalderen.

37.

43.

13

44.

38.

i

-a
CC

.§ 39.

s

s
e

s

-©

i ,. ' -,

? 4

■ Æ

s

c

M w

-—ifr

— . t

%mm

i . * ■...j>fii, ..''.' ■■■•.■

Skajthullet aflangt.

41. i

Øxer eller Hamre af Graasteen. j

11

Stcenaldcreii.

45.

Oxe af Hvalfiskebeen. -L
46.

m^i!**J>"^~^~)

47.

Oxe af Hjortetak, i
50.

49.

Oxe af Hjortetak. I Hakke af Graasteen. i Hakke af Hjortetak.

48.

Oxe ,ij H/ortelak. I

SleeniiMereu.

15

Raspformel

Landse—

spids,

Dolk filer Kniv. />■>//.- eller Kniv,
Flinf. .', Flint, udzirel Slap. \

Landsespidser. Flint, '

16

Stcciinldrrcn.

Harpun- eller Landsespidser. Flint.

•65.

66.

Ci o- GI. Harpun- eller Landsespidser. Flint. ^

64.

Afslidt Kniv

Flint. ^

70.

72.

Pilespidser. Flint. ^
63.

Flint. I

Afslidt Kniv.

F
Riini tilhuggen Kniv eller Landsespids. Flint. ^

74.

75

Steenalderen.

79.

80.

17

03

76.

77.

ti %

■■'

i
\

1 1" il

-•

i '

:;

\1

i '

•■

i '

84.

Hoengesmykke.

En gjennem-
boret Hunde-
tand, -j-

... . — -.»j,

Kniiniif uf JJaen. 1 j4/" foøn. g

75 — 81. Pile og andre Red s kub er af Bccn. \

18

Sfeenalderen.

86.

}

Steenskive. }2

87.

Sænkesteen,

88.

Sænkesteen, i

89.

&i saakaldet

Probeersleen.

Skifer j

90.

91.

1 Wilte**:

Havperle.

93.

Ravperle.

Ravsmykke. ^

Steeiialderen.

19

95.

94.

< , ■ ■

I

tT^

;'• ...

n

■ ■■>,

97.

"■vtø/m

96.

98.

Leerkar. \

20

Steenaldereiii

99.

Leerkar. ^

i^sa^

Gjennemsnit af en Gravhoi fra Bruncealderen.

JL/e for Steenalderen ejendommelige Begravelser, nemlig store Steen-
kamre, indesluttende »brændte Liig og Oldsager af Flint, træffes altid
i Danmark paa Bunden af Gravhøiene, medens man derimod oven i
disse samme Høie olte tinder smaae Steenkisler eller Sieenhobe, hvori
brændte Menneskebeen ere nedlagte, hyppigst inden i Leerkar eller
Urner, tilligemed Vaaben, Redskaber og Smykker af Bronce, stundom
belagte med tynde Guldplader eller endog heelt af Guld. Utallige op-
gravede Jordhøie overall i Landet have desuden alene indeholdt lignende
Sager af Bronce og Guld samt brændte Menneskebeen i Urner eller
smaae Steenkister.

Efter Steenalderen er der altsaa indtraadt et Tidsrum, i hvilket
man havde forandret de gamle Gravskikke og faaet to Metaller: Bronce
og Guld. Ved Siden af Oldsagerne af Bronce og Guld ligge dog
en sjelden Gang Steensager, navnlig Pile, Oxer og Hamre, hvilket
godtgjor, at man endnu efter Metallets Indforelse her i Landet er
vedblevet, formeentlig vel paa Grund af sammes Kostbarhed, at
benytte Redskaber og Vaaben af Steen.

Ligeledes synes man i Broncealderens første Tid lamge at have
begravet Ligene ubrændte, som Skik var i Steenalderen. Men Ligene
blcve da ikke nedlagte, som forhen, i store Steenkamre, men kun i aflange
Kister, satte af flade Stene og stundom dækkede medTrælaag. I flere store
Gravhoie i Slesvig er der fundet aflange Kister, udhulede af flakkede
Egestammer, og indeholdende Vaaben og Smykker af Bronce og

24 Broncealderen.

Guld, Klædningsstykker af simpelt vævet uldent Tøi', Dyrehuder,
Trækar og Oxehorn.

Men end ikke i disse ældste Grave med ubrændte Liig
spores nogen bestemt gradeviis Udvikling fra Steenalderens raae
Naturtilstande til Broncealderens hoiere Cultur. En heel ny Folke-
stamme med en ny Cultur maa ufeilbarlig være indvandret i Dan-
mark. Thi med de meget forandrede Gravskikke fremtræde paa een-
gang, istedetfor Steenalderens simple Steen- , Been- og Ravsager,
prægtige Vaaben og Redskaber af Bronce i den rigeste Afvexling
med alle Slags Smykker, tildeels af Guld. Broncesagerne, der ere
støbte af en særegen Metalblanding (gjerne Tf^ Kobber og T1^ Tin), robe
en hoist mærkværdig Duelighed i Støbning, ligesom de ogsaa ud-
mærke sig ved simple, men smagfulde Former og Forziringer.

Ikke destomindre maae disse forskjellige Sager i hiin fjerne Tid
for største Delen være forarbeidede i Danmark. Rundtom i Landet er
der opgravet Broncebarrer, Metalklumper, Støbeknolde, hele Masser af
itubrudte, til Omsmeltning bestemte Stykker, desuden Ting, som enten
ere mislykkede i Støbningen eller ikkun halvfærdige, og endelig For-
merne selv, hvori Støbningen er foretaget. Broncealderens Oldsager i
Danmark adskille sig ovenikjøbet ikke alene i Former, Ornamenter
og selv tildeels Metalblanding, kjendelig fra Broncealderens Oldsager
i det vestlige og sydlige Europa, men de staae endog; med Hensyn
til Forarbeidning og Form i Reglen høit over disse.

Efter Broncealderens talrige Levninger at slutte , maa den
have vedvaret i Danmark gjennem lange Tidsfølger, og den maa
sikkert med sin ikke ringe Industri tillige have udviklet Agerdyrkning,
nogen Handel og i det Hele en vis Grad af Cultur. Alligevel vide
de historiske Efterretninger i Norden ikke det Mindste derom. Alene
Oldtidsminderne lære, at Broncealderen saavel i Danmark, som i hele det
nordlige Europa, er gaaet forud for den nyere Cultur, der grundlagdes
ved Romernes Erobringer norden for Alperne i det første Aarhundrede
efter Christi Fødsel. Broncealderens gamle Cultur maatte dog natur-
Ugen endnu holde sig noget og udvikle sig i en ualmindelig Grad i et
afsides Land, som Danmark, der ingensinde blev erobret af Romerne.

Blandt Broncealderens Oldsager i Danmark er der aldrig fundet
Si ilv, ligesom der heller ikke vides at være fundet Mynter eller over-
hovedet Spor af Indskrifter.

Bronoealdereii.

25

103.

Steentixe. \

104.

Sleendxe. ^

105.

~ :".■'),{ y

^m^

y

Steenoxe. J-

26

llruiicealderen.

106.

Sleenoxe. i

107.

Steenoxe.

108.

Sleendxe.

lironccaldcrcii.

27

109.

Stcenuxu. j

110.

BronceOxe. \

111.

28

Bronceahlcreu.

112.

Bronceoxe. \. Indvendig fyldt med en Leerkjærne; i nogle af Fordybningerne

Guldplader.

113.

Massiv Broncedxe.

4

*•>-'

Broiicealileren.

29

114.

115.

116.

a. h

117.

118.

119.

V

c

Dopskoe til Skeder.

Sværd af Bronco.
fNr. 116 med Gifldbelægning , og Nr. I IS med Omvikling uf Guldbrand paa FwBtet).

30

Rronreald<>reu.

121.

122.

123.

124.

125.

12G.

i

I '::

-i

128.

i

^ «a|

127.

S!

Sværd 02; Sværdfæster af Broncc

Broucealdcren.

31

131. 132.

133.

134.

135.

136.

137.

Sværd og Sværdfæster af Bronce.

32

llroucealrieren.

140.

138.

141.

142.

144.

, \i

K

143.

145.

CO

146.

Pilespidser.

Dolke og Pilespidser af Bronce.

33

147.

148.

150.

m

i

T

152.

i

153.

154.

155.

Formeentlig symbolske Efterligninger nf Sværd, af Bronce.
(Nr. 183 med Omvikling af Gruldlraad paa Fattet.).

34

Broiicealderen.

157.

Broncekniv. A.

Broncekniv. i.

159.

Kniv eller Pilespid-i a[ Flint, indsyet i Læder. 1.

/ Læderskede . Bronce. )j.

Itroncealdcreu.

35

164.

Omviklet med Læder. *-

165

166

170

• - »•.

i

•3

K il i ve af Broncc.

36

Itronccalderen.

171.

(§^

172.

173.

174.

75.

Knive af Bronce. i

176.

177.

Broiucaldereu.

180. 178.

37

.179

l'a nis tave af Bronce

Uroncealdercn.

188.

189.

190.

192.

Symbolsk

Ejlerligning af

en Landse-

spids. i

t «T?Z$}V.) \ .

Symbolsk
Efterligning af

en Cell. i

195.

Landsespidser og Celter af Rronce.

Broncealdoreu.

39

Lurer af stoht Bronce.

200

40

Kroncealdereu.

lirouci'ulricreii.

41

202.

Hagestykket uf en Broncehielm. Foran Guldbelægning. |-

203.

Bronceskjold. ,!

42

Broncealdercu.

204 a.

! 1 (Bf«

Il I

; I 1

\p*

Bronceskjold. (Forside).

Itroiiceuldcreu.

43

204 b.

r" .■**•

4

m

i: rajllli "«•

-i »Sil

I llifL

Bronceskjold. (Bagside).

44

Broncealrieren.

205.

OB

Skjoldplade af Bronce. \

206.

W&£iøX*

Broncetkjold. ^

Broiiccalderen.

45

207.

' Tutulus" [en Art Prydelse) af Bronce med Indlægning, i

208.

Hjelm- eller Skjoldprydelié (?) af Bronce. Indvrmliy himl. J

46

Rroncealdcreu.

209.

Prydelse af Bronee. |

210.

Bronceredskab , slobl over Leer. i

213.

212.

Halvfærdig Paalstav
med SlO berande. \

Dobbelt Slobeknold af Bronee. i

SlObeknold. Bronee. X

Bronceklwnp. }

Halvfærdig Landsespids
med Stoberande. i

Brom* (alderen.

47

216.

217.

218.

Diademer eller Pnndesmykker. Bronce.

48

Uroucealderen.

219.

220.

i

221.

Haarsmykker. Bronce.

UroDcealderen.

49

222.

223.

Haar- og Halsringo. Bronce.

50

Itroiifcaldercu.

225.

226.

Hale- og Brystsmykker. Bronce.

Rronccaldereu.

51

227.

228.

*.-.-. j»'..:-_

1

229.

1

3

231.

Spænder eller „Fibulre". Bronce.

52

Broucoalileren.

235.

'Mir

Beenkam. i

Naal. Bronce.

234.

Broncekam. \

Broncekam. -J

Urouccalrieren.

53

236.

237.

Guld.

240.

239.

Bronce.

238.

Bronce. } Bronce. \

Bronce, j

Haar- eller Brystnaalc.

54

llroncealderen.

241.

242.

Beenknap. i
Bronceknap. Naal. Bronce- ^

Naal. Bronce

244.

245.

246.

Fingerring. Guld. i Fingerring. Bronce. j Fingerring 'Guld. \

243.

Smykke a[ Bronce. ^

Uroiicealdercn.

55

249.

250.

Af Guld. i

Af Guld.

251.

Armring, Guld

252.

■

Armring Guld. \

253 .

254.

Armring. Guld.

Armring. Guld. i}

56

llronccalricrcu.

267.

255.

Af Guld.
Pandebaand?

Udbuget Guldplade.

258.

Ring af Bronce. |
259.

Armring. Bronce. ■£•
260.

Bing. Bronce. |

256.

Af Guld. i

Broncealderen.

263.

57

Massiv Broncering,

261.

Spiralarmring. Bronce. ^

262.

Armprndehe. Brnnce. \

58

Broiicvaldereu.

264.

Prydelse af Bronce. -j

265.

Prydelse af Bronce. ^

Broncealdercu.

59

266.

268.

267.

i
■i

Bronccsager af ubekjendt Hruf,r-

60

Broncealderen.

269. Af Bronce

271.

Oreskee oq Tang. j Fiskekrog. |

Nual. |

N„„l

Syl-)

Broiicealrivreu.

61

279.

278.

Skaal af Guld. \

Flaske formel Guldkar, i

280.

Sturru Guldskaal. i

281.

Hængekar aj Bronce. \

62

Bronccalderen.

282.

Bronceskaal. -?f

283. a.

Hænge kar med Laag. Bronce. ^

283. b.

Lill* i

Halvdelen af Uængekarretx Underside.

Rrourealdcren.

C3

288.

285.

284.

286.

!

Lampe ellir Skaal af Leer. J[

287.

Fodstykket uf Stem, \

Gravkar af brændt Leer.

64

Broncealderen.

290.

291.

289.

Gravkar af brændt Leer.

Itronrealderen.

65

292.

Gravk'ir af brændt Leer. ^

293.

Liigkiste, dannet af m flækket Egestamme. D^n anden Halvdeel Laayet iltulaaet. 5'T

66

Rronccalriereii?

2
^

\

"O

s

s
c

-o
g

:ypi

CO

CO

5

Cl
Cl

fi..

CO

o

-O)

3

lift'

-er

c
c

ti

02

ca

oa

t

'O

fa*

J er n al d er en.

FORSTE AFDELING.

Ue ældste Grave fra Jernalderen i Danmark have hidtil fordetmeste
indeholdt ubræudte Liig. De træffes almindeligviis ikke, som Gra-
vene fra Steen- og Broncealderen, i opkastede Jordhoie, men hyppigere
i naturlige Forhoininger, i Sand- eller Gruusbanker, i hvilke ofte flere
Liig ere nedlagte.

Omfattende Iagttagelser have lært, at de ved disse Liig op-
gravede Oldsager overalt i Landet ere af selvsamme Art. De bestaae af
romerske Vaser eller Kar, Kasseroller og Sier af Bronce eller Messing,
Bægere af Solv og Glas, Drikkehorn, Træspande med Messingbeslag,
Smykker af Swlv og Guld, Mosaikperler, Amuletter, Brikker til Brædt-
spil, især af Glas, Skeer, Saxe, liig Uldsaxe, af Messing eller Bronce,
Broncesporer, samt sjeldnere Sværd, Øxer og Landsespidser af Jern.
Enkeltviis er der ogsaa i Forbindelse hermed truffet romerske Sølvmynter
(t. Ex. af Keiser Lucius Verus fra Slutningen af det andet Aarhundrede
efter Christus) og en Guldmynt, kjendelig en barbarisk Efterligning
af Keiser G etas eller af en endnu senere romersk Keisers Mynter fra
det tredie, fjerde Aarhundrede. hvilken sidste har været baaret som
Smykke.

Ligesom mange af de i de her ommeldte Grave fundne Sager
ere af reent romersk Arbeide, saaledes robe næsten alle, at de ere
blevne til under en overveiendé stærk Indflydelse af den Smag. der
herskede i Romerslaten i de første Aarhundreder e. C. under Ceisernés
Regjering. Ogsaa udenfor Gravene er der i de forskjell igste Egne af
Danmark opdaget en Mamgde samtidige romerske Oldsager, af hvilke
flere have Fabrik stempler , saml ikke faa romerske Keisermynter,
navnlig fra de to første Aarhundreder.

Disse, der overhovedet ere de ældste i Danmark fundne frem-
mede Mynter, opgraves hyppigst uden at være blandede med andre
Sager, og i temmelig forslidt Tiisland, i den ostlige Deel af Danmark,

70 Jernalderen.

saavelsom paa Øland, Gulland, paa Kysterne af Preussen og Rusland,
i Posen og Polen. Den forste Forbindelse mellem Norden og
Romerstaten turde muligen være gaaet ad en østlig Handelsvei
gjennem de romerske Colonier i det nuværende Ungarn og Sydtydsk-
land. Men da Romernes Magt her allerede i det tredie Aarhundrede
begyndte at gaae tilgrunde ved forskjellige fjendtlige Folkefærds Ind-
fald, synes Danmarks Forbindelse med Romerne fra den Tid af at
have faaet en mere bestemt vestlig Retning til Mellem tydskland og
England, hvor de romerske Colonier imidlertid havde opnaaet en over-
ordentlig betydelig Fasthed og Magt.

Endskjondt Danmark ikke blev besat eller erobret af Romerne,
kom det dog altsaa fra Christi Tid af til at fole stærke Indvirkninger
af Romernes høiere Civilisation. Hvorlænge Broncealderens forældede
Cultur har kunnet modstaae den indtrængende romerske Cullurstrom-
ning, er endnu ikke fuldkommen bragt paa det Rene. Heelt nye Op-
dagelser, især i Torvemoser, af Jernvaaben og andre Gjenstande, som
i flere Henseender fremvise Broncealderens eiendommelige og simple
Smagfuldhed i Former og Forarbeidning, medens de i andre Retninger
aabenbare en forholdsviis gammel romersk Indvirkning og derhos en
mærkelig Overeensstemmelse med adskillige af de i den ældste Jern-
alders Grave fundne Sager, give dog bestemte Vink om, at Broncealderen
maa være skuttet nogle Aarhundreder tidligere, end man forhen har
turdet troe, ja at Jernalderen vistnok kan siges at være fuldstændig
traadt i Kraft her endnu forinden det romerske Herredomme (ved Aar
400) gik tilgrunde i Britannien. Samtidig med Indforeisen i Norden
af de to nye Metaller Jern og Solv og af en ligeledes for ukjcndt Bronce-
blanding (Kobber og Zmk istedetfor Broncealderens Kobber og Tin)
samt af Glas fremtræde de forste Spor til Indskrifter med en særegen
Art Runer, hvilke man, til Forskjel fra den yngre, almindelige Rune-
skrift, for urigtigen har kaldet angelsaxiske eller tydske Runer.

Ifolge de nævnte nyeste Iagttagelser falde den danske Jern-
alders Oldsager i to, indbyrdes kjendelig forskjellige Hovedafdelinger,
af hvilke den første indbefatter de Oldsager, som enten ere reent
romerske, eller som sikkert hidrøre fra Jernalderens tidligste Tid.

Jernalderen. I.

71

'296.

r- "Vip

is

297.

Vaser ni' Broncc (Messing). J

72

Jernalderen. 1.

298.

Bronrevnse.

299.

'•

Brudstykke af et Broncekar.

Jernalderen. 1.

73

300.

Spand af Bronce. \ .

301.

Skiml <i[ Hrnni-r. J

74

Jernalderen. 1.

302

Spand af Bronce. -J
303.

Melalkar med Tud.

.Irriiiililrreii. I.

75

305.

El tyndt romersk Metalkar. ^

306.

Hank til et Melalkar. '

Hank til el Metalkar. 3

76

Jernalderen. 1.

308.

Kasserolle. Bronce.

Brudstykke af Hanken til et Broncekar
med romersk Fabrikstempel, i

Bayer af Glas. .1

Træspand med Broncebeslaij.

Jernalderen. I

77

313.

Bronceskaal med Sohbelwgning.

316.

Sdlvbæger med Guldbelægning. J

P

i ^$§

Glaukaål. \

78

Jernalderen. I.

Glas-
bægcr. i

318.

319.

Glasbær/er. i-

\

Broncebeslay til et Drikkehorn. J

320.

Drikkehorn af Glas. ^

321.

ft

322.

Jernalderen. I.

323. 324. 325.

79

Sværdknap og Pa-
328. reerknop. Meteing. \

329.

330.

I Sværdknap af Elfen- Doptko af Been. j Dopsko til Skede,
been mod Selv- og <>[ Meeting. \ »

Guldbelægning, j

Jern sværd.
(Nr. .>."W) med Faete og Skedebeelag af Meeting eller Bronct . \

80

Jernalderen. I.

331.

Beslag af Solv med Guldbelægning og Runeindskrift. \

Beslag (til en

Sværdskede) af

Messing. \

Prydelse (til en Hjelm?) af Messing. -J

Spænde til et Belle af Messing. ^

Jernalderen. 1.

337.

81

?'*>i^.*;.w-

339.

JernOxe. ^

340.

s "";

tWSt

Skjoldbukkel. Jern. ^

33K.

a.

Skjoldbukkel. Jern

341.

b. c.

I

Jemcell. ^

I 1/
I

! '

343.

Pilespidser. Jem. 1 • VamerekyttelformeU Steen Paa Kanlen

Pilespideer.
Jern, ^

Spor n f et Jernbaand, .]

82

344.

346.

Jernalderen. 1.

347.

348.

349.

-►o

345.

m

&

wå '

pi

iiii

t

Landsespids. Kastespyd.
Jern. i Jern. i

351.

350.

Landsespids. Jern. ^
353. a. b.

Deenspidser
(Pile?) i

Landsespids af Jern med
Sslvindlcegning. £

352.

Boiel Kastespyd. J Kastespyd. Jern.

Jernalderen. I.

83

354.

Bidsel nf Bronce eller Messing. J

355.

Bidssel af Bronce. |

356.

Spore af Messing med Jernpig. \

84

Jernalderen. 1.

357.

359.

Jernkniv med Skaft
af Messing, i

362.

Spore (?) af Bronce. ^

358. 361.

Sværdfæste eller Kniv- Syleskaft

skajl af Been. i

Been. 1

364.

Dambrik af Glas. i
365.

Sax af Messing.

360.

ill

/= Itø

Kniv, Jern. ^

363.

Sax af Messing, i

Jernalderen. 1.

85

366.

Haarring af Guld. Paa Bagsiden Runeskrift. 3

367.

Mattiv Guldring.

86

Jernalderen. I.

368.

Haarsmykke. Guld. \

369.

Perlerad af Guldblik. \

370.

Speil af Metal.

374.

Guldmedaillon uf Keiser

Constantin den Slore

(506-551). \

376.

Mosaikperle.

379.

Jernalderen. I.

371 372. 373.

Nu/r

naal.

Chrystalkugle med græsk
Indskrift, -j

SdlvnaaL

Sdlvnaal med
Hoved af Guld. |

87

375.

Hvngesmykke. Guld. [

Berluk af Guld. \

378.

Bertoli. Guld \

88

380.

Jernalderen. I.

382.

381.

Armring. Guld.

Fingerring. Guld. \
383.

Fingerring af Guld med
indfattede Glasstykker, i

384. a.

Fingerring. Guld. \ „g. ,

Spænde a( Salv med Guldbclæyning og Runeskrift. \

Jernalderen. 1.

89

385.

Metalspænde med Guldbelægning og indfadede rode Glasjlusser. -}

386.

%

*» sv*

»141

Spænde af Solv med Guld-
belægning og Niello.

*mi&

Spand6 af Guld mtd indfattede
Granater og Cameoler. |

90

Jernalderen. 1.

392.

390.

Solvspæiide med Niello. |

391.

Solvspæiide med Guldbelægning. ^

389.

Solvspæiide med en paalagt Guldfletning.

388.

Solvspæiide med en paalagt Fletning af Hængesmykke af Guld med indfattede

Guld.

Granuler.

Jernalderen. 1.

91

394.

Spænde af Guld. i'

395

Solvspændt med Guldbelwgning, |

92

Jernalderen. I.

to

ANDEN AFDELING.

j^fter Romerrigets Fald i det vestlige Europa foregik der en heel
Omvæltning i den hidtil gjeldende Smag.

De mere raae Folkefærd, der i det femte, sjette Aarhnndrede
bredte sig nd over det gamle Romerrige, begyndte nemlig en ny Cul-
turndvikling ved paa deres Viis at efterligne de tiloversblevne Lev-
ninger af den romerske Cultur. Istedetfor den romerske Kunsts op-
rindelige Reenhed og Skjonhed, fremkom herved en fordærvet, barbari-
Beret Stiil, der bl. A. aabenbarede sig i de symmetriske Slyngninger
og kunstige Arabesker med phantastiske Dyrehoveder, hvormed Smyk-
ker, Vaaben og andre Gjenstande fra nu af mere og mere bleve
prydede.

Allerede i det fjerde Aarhundrede ved det vestromerske Riges
Forfald var der, som Myntfundene godtgjore, aabnet en Forbindelse
mellem Norden og det nye ostromerske Rige, hvis Hovedstad var
Byzants eller Constantinopel. Ved en stadig Mellemhandel, der synes
at være tiltaget i det femte og sjette Aarhundrede, indfortes vel til
Norden en anseelig Mængde ostromerske Guldmynter samt pragtfulde
Ringe og andre Prydelser af Guld, der gjerne Rendes paa en særegen
Art halvmaaneformede, indslaaede Zirater. Men denne ostromerske
Indvirkning kunde dog ikke forhindre, at jo Smagen ligesaafuldt i
Danmark, som i det ovrige Europa kom til at gjore et Tilbageskridt.
Ikke' alene opgraves her Spænder og andre Prydelser, der
baade i Form og Ornamenter have en slaaende Overeensstemmelse
med samtidige, barbariserede Smykker fra angelsaxiske, frankiske og
oldtydske Grave. Men ligesom der findes andre for Danmark og
Norden eiendommelige Smykker, tildeels med Indskrifter af de ældre
Runer, navnlig mange af de saakaldte Guldbracteater, der stundom
ere Efterligninger eller Efterligningers Efterligninger af ostromerske
Guldmynter, saaledes fremgaaer det klart af de fra den seneste Tid af
Jernalderen opgravede Vaaben og Smykker, at Norden ved at optage
den i det ovrige Europa herskende Smag tidlig har givet denne et
eiendommeligt, nordisk Præg; ja selv hvert af de nordiske Lande
synes, tiltrods for de mange indbyrdes Overeenssteninielser i Smagen,
dog i denne at have udviklet visse, om end mindre væsentlige Sær-
egenheder.

94 Jernalderen. 11.

Talrige Myntfund vidne noksom, at Norden fra det ottende til
det tolvte Aarhundrede vedligeholdt en livlig Forbindelse med det nu-
værende Rusland og derigjennem tillige med Landene ved det sorte og
kaspiske Hav. Ad denne Vei indkom i Norden en Mængde kufiske
eller arabiske Solvmynter, Solvbarrer, Solvringe og andre Smykker,
som hyppig ere af kunstig flettet Arbeide, og som fornemmelig ere
prydede med trekantede, indslaaede Ornamenter. De træffes ofte
blandede med enkelte persiske og byzantinske, men især med store
Hobe af angelsaxiske , hollandske , tydske , bohmiske og ungarske
Mynter fra det tiende og ellevte Aarhundrede.

Hen i det tiende Aarhundrede havde ogsaa de nordiske Lande
ved et stærkt Handels- og Krigsrore naaet en saa eiendommelig Ud-
vikling og Magt, at nordiske Mænd ikke alene kunde bebygge og
erobre store Strækninger i Rusland og i de forlængst christne Lande
England, Skotland, Irland og Frankrige, men at de endog forholdsviis
længe" her kunde bibeholde deres hjemlige Institutioner og tildeels
deres Sprog, deres nu fuldt udviklede, nyere Runeskrift og deres sær-
egne nordiske Smag i Forfærdigelsen af Vaaben og Smykker.

Omtrent samtidig med den i Jernalderens senere Tidsrum for-
andrede Retning i Smagen, synes Gravskikkene i Danmark, efter de
hidtil gjorte Erfaringer, baade at være blevne forandrede, og at have
faaet et pragtfuldere Anstrog, end i Jernalderens første Tidsrum. I
flere anseelige Kæmpehoie har man nemlig fundet Skeletter af Mænd
og Heste tilligemed Levninger af Ridetoi, Smykker og forskjellige
Jernsager, saasom Skjoldbukler, Landsespidser, Sværd med Pareerstang
og med en stor, gjerne trekantet Knap i Enden af Fæstet o. s. v. Enkelte
Steder, t. E. paa Bornholm og Fohr, har man truffet Ligene brændte,
og paa den sidstnævnte Øe er der fundet Jernsværd henliggende beiede
og itubrudte ovenpaa de brændte Been i Askeurnerne.

Prægtigst af alle hidtil opdagede Begravelser fra denne Tid
var dog den beromte T)ronning Thyra Dannebods i en vældig Høi ved
Jellinge (Aar 1821) aabnede Gravstue. Den var bygget af svære
Egestokke, der indvendig vare beklædte med Egeplanker, ligesom ogsaa
Gravstuens Vægge oprindelig havde været behængte med uldne
Tæpper. Thyras egentlige Dodsaar vides ikke noiagtig, men maa
henfores omtrent til Midten af det tiende Aarhundrede.

Under den anden Afdeling af Jernalderen indbefattes Oldsagerne
fra den sidste hedenske Tid, omtrent indtil Knud den Stores Erobring
af England og Christendommens derpaa folgende fuldstændige Ind-
forelse i Danmark (ved Aar 1030).

Jernalderen. 11.

95

397.

Bryslsmykke af Guld med vedhængende byzantinske Guldmynter fra Aarene 425-57Æ.
398. a. 398. b.

Guldmynt af Keiser Leo, benyttet Guldmynt af Keiser Leo, benyttet
sum Smykke. Forside. } som Smykke. Bagside, j

399.
400. 4« '•

399—401. Guldbracteator. {

(Nr. 5.9,9 Efterligning af Mynter af den byzantinske Keiser Constans (Constantin den

Stores Sun).

96

Jernalderen. II.

403.

402.

404.

405.

Guldbracteater. {

Jernalderen. II.

97

410.

4DS.

Pragtspænde uf

Salv, prydet med fiint

udarbeidede Guld-

pinder oy med sort

Indlægning. J

4«9.

Efterligning af en kufisk eller
arabisk Mynt.

406-409 Galdbracteater. J

-

98

Jernalderen. II.

415. 414.

Kloverbladformet Spænde. Bronce. I Rundt Spænde. Metal, forgyldt \

411.

Metahpænde. j Siilvspænde. i

Metalspænde. ^

Jernalderen. II.

99

417.

410.

Beslag med Solvbelcegning.

KlOverbladfurmel Spænde. Bronce. £

418.

ZS

^

ti

//

V

Si ipænde,

100

Jernalderen. II.

419.

420.

»I ;

421.

422.

Skaalformede Spænder af Bvonce (eller Messing) \

Jernalderen. 11.

LØJ

42.r).

Spænde af Elektnim (sOlvblandel Guld

424.

mAgraf nf Branc.e med Solvbelcegning. ^

423.

Spænde a\ Solv,

102

Jernalderen. II.

42G.

Spænde af Bronce. -j
427.

Spænde af Bronce. £
428.

Sålvspænde , forgyldt. I
429.

llniihhjlilif i{\ el forguldt Sølvspænde. •]■

Jernalderen. II.

103

430.

Massivt Guldsmykke (til en Sværdskede?] |

431

■ • * < % - • ^SSr

!>*'"

Masw'ti Halsrtng. Guld, !4

104

Jernalderen. II.

433.

435.

436.

•■"WSSIT

Nr. 455-456. Fingerringe. Guld.

434.

432.

Massiv Hu Isring, Guld. \

Jernalder ni. II.

10-,

437.

438.

439.

441).

442.

Fingerring. Elfklrum. S.

441.

Nr. 457-4 il. Fingerringe. Guld. ]
443.

106

Jernalderen. 11.

446.

445.

Armring. Guld. ^

Armring. Guld. §

444.

Haltring af Guld. |

Jernalderen.

449.

II.

107

Armring af Sdlv.
448.

Armring af Guld. \
447.

Armring af Guld.

10S

Jernalderen. 11.

450.

''iAJAAAAAAAAMAA!

Armring. Solv. ^

Armring. Sdlv. ^

452.

Armring. S6lv. J-

Jernalderen. II.

109

453.

Livbelte af Selvblandet Guld.

454.

Flettet Soloring. !

110

Jernalderen. 11.

455.

Flettet. Sulvrmg. j

Jernalderen. 11.

111

458.

Solvbæger. j

457.

Halsring af Sdlv. \

112

Jeriiiilderm. II.

459.

Ringguld. i
463.

Terning af Bcen. ^
464.

Dambrik. Been

460.

Ringguld.

461.

Vægtlod. Bronce med Sblvbelægning. \

4 62.

Vægtlod. Bronce.

Jernahlereu. 11.

113

465.

467.

466.

Sélvbarre. -.

Nogleknippe. Bronce. '{

Nbgle nj Bronce.

468.

Stilvperle

4fi'.l.

470

471.

*W

*i~-*-HL.**

■'/

Hængetmykfu. Salv. | Af Guldblik. J

114

Jernalderen. II.

472.

Sshbæger, indvendig med Guldbelægning. ',

473.

474.

En Kriger i Rustning, udskaaren i Træ. j

Fugl af Kobber med Guldbelægning, {

475.

Udskaaret og malet Træstykke. ^

Sager, fundne i Dronning Thyra Danebods Gravhøi i Jellinge.

Jernalderen. 11.

11;")

4 7 fi

478. ■

Knap (til et Sværd?, <\[ Metal med Guldbelægning. J Nagle af Jern. j

479.

Ii> <lnij ii f Metal.

Levninger <// et Bideel ' af Jern. j
Sager fundne i Dronning Thyra Danebods Gravhøj i Jellinge.

-•

116

Jernalderen. II.

481.

482.

Stigbøiler af Jern ^
(Nr. 480 — 81 med Metal- og Nr 482 med Sdlvbelægning.)

JiTiiahlereu. II.

117

483.

Beslag til Hesteldi. Bronce. i

485.

484.

Sadelknap. Bronce. ^
486.

Sailelspæ7ide.

488.

Spore Bronce.

Læder baand, belagt med forgyldte Metalplader, i

487.

Iin/s''l uf .lem med Solvindlagntng, J

118

J<Tii;il(l<>rni. II.

489.

491.

Bidsel af Jern. -\

MM

490.

Skjoldbukkel. Jern. I

Segel af Jern. J

493.

494.

Jernalderen. 11.

495.

119

496.

498.

Beslag til sn Svardtkede. Guld, 1

i
ti

.1 <■ rns værd.

120

Jernalderen. II.

499

Askeurne af Leer, lyldl med brændte Menneskehed! , og dækket nj el
ilubrudt Jernsværd. Funden paa Fdhr. ^

Jernalderen. II.

121

501.

500.

502.

Af brændt Leer. J

122

Jerualdereu. II.

503.

Af brændt Leer. I

504.

-

'" „''^U-'"^']'''^-—'

jgg|gg .

. r^*^~

«^

f«!^!^

5

giftS

Gravkar af Steen fra Bornholm, j

Den christeliffe Middelalder

FORSTE AFDELING.

I ra Christendommens Indførelse af kom Danmark til i endnu liniere
Grad, end forhen, at dele Skjebne og Culturudvikling med det øvrige
Europa.

Som Folge af Nordboernes store Erobringer udenlands havde
Handelen baade med Østen, Vesten og Syden faaet et anseeligt Op-
sving. Ved Handelsomsætninger i Norden lod man sig nu ikke læn-
gere nøie med at bruge fremmede Mynter eller simple Solv- og
Guldstykker, afhuggede efter Vægt. Ved Hjelp af Myntmestre, der
kom over fra England og nærmest fra det af Danske stærkt bebyggede-
Nordengland, prægedes baade i Danmark og de andre nordiske Lande
egne Mynter. I Begyndelsen vare disse Mynter Efterligninger af de
angelsaxiske, men senere tog man i Danmark mere de byzantinske til
Forbilleder, hvorhos dog de danske Mynter ogsaa samtidig udviklede
kjendelige Eiendommeligheder.

Ulige mere gjennemgribende Indvirkninger fulgte med den nye
christne Lære selv. De mange Pra^ster, Munke og Bisper, som baade
fra Frankrige, Tydskland og især fra det danske Nordengland droge
til Danmark, hidforte naturligviis ikke alene en heel Deel nye. til den
ehristelige Gudstjeneste horende Kirkekar, Prydelser m. m., men med
den europæisk-christelige Aand indbragte de tillige den samme kirke-
lige Kunststiil, som alt herskede i de andre christne Lande.

Denne Still kaldes snart den byzantinske, snart den forgotiskc
men almindeligst Rundbuestilen. De kirkelige og efterhaanden ogsaa
de verdslige Bygninger i Danmark fik nemlig dengang, ligesom i det
ovrige Europa, rundbuede Døre, Vinduer og II vadvinger. Men selv
Kirkerne i Danmark maatte endnu fordetmeste lade sig nnie med flade
Bjelkelofter, de vare derhos gjerne smaae, temmelig mørke og manglede
Vaabenhuse og Taarne. Saavel i de større Bygninger og deres Pry-
delser, som i de fleste mindre Kunstfrembringelser fra Rundbuestilens
Tid aabenbarede der sig i det Hele en vis Simpelhed, blandet med
Alvor og Fasthed.

126 liddelalderee. 1.

Til Opførelsen af de talrige nye Kirkebygninger i Danmark
indkaldtes ikke faa fremmede Bygmestre og Haandværkere, af hvilken
Grund baade de fra hine Tider til vore Dage bevarede Kirker og
mange andre mindre Gjenstande fremvise kjendelige Indvirkninger fra
de tilgrændsende Lande, fornemmelig fra Tydskland og England. Men
tiltrods for disse fremmede Indflydelser, og tiltrods for de mange uden-
landske Kunstarbeider og den nye Dannelse, som med Christendoramen
udbredtes over Danmark, seer man dog, at baade den hedenske Rune-
skrift og den sidste hedenske Tids Smag med dens phantastisk sam-
menslyngede Ornamenter, i hvilke Dyrehoveder, og især Slange- og
Drageflgurer fremtræde, endnu længe gjorde sig gjeldende her, endog
paa Gjenstande til kirkelig Brug. I de nordligere Lande holdt denne
Smag sig naturligen endnu efterat den var aldeles forsvunden i det
egentlige Danmark; ja i de meest afsides Egne, t. Ex. paa Island, er
man næsten til vore Dage vedbleven at pryde Træskjærerarbeider med
Ornamenter, som levende minde om Hedenskabets Tid.

Rundbuestilen herskede, saa at sige, gjennem Halvdelen af
Danmarks christelige Middelalder, omtrent fra Aar 1030 til henimod
Aar 1300. Hele dette Tidsrum afspeiler ikke alene kjendelig den
hedenske Tids Ornamenter og Smag, men ogsaa dens djerve krigerske
Folkeaand, som ikkun vanskelig lod sig kue af den milde Christendom.
Under Valdemarerne og Knud den Sjette forte Vikingeaanden de
Danske endnu engang, om end i Christendommens Tjeneste, ud paa
Erobringer langs Østersoens Kyster. Men disse Erobringer tabtes
hurtig, og den gamle danske Kraft svandt mærkelig hen under indre
Uroligheder og ydre Tryk. Et heelt Vendepunkt i den danske Folke-
udvikling indtraf næsten samtidig med Rundbuestilens Fortrængelse.

Forste Hovedafdeling af den christelige Middelalders Oldsager
omfatter udelukkende Rundbuestilens Tidsalder.

Det maa imidlertid erindres, at den hedenske Skik. at begrave
de Dode i Kæmpehoie eller dog rundtom paa aaben Mark med deres
bedste Vaaben, Redskaber og Smykker m. m., var ophørt med Christen-
dommen, hvilket er een af Aarsagerne til, at Museet har færre Sager
at opvise fra den christelige Middelalder, end selv fra den fjernere
liggende hedenske Tid.

Iliddelaldereu. 1.

127

505.

! ■'■

1

_J i !

Kirkedtir fra Island, udtkaaren i Fyrretræ. ,:a

128

HiiMchlilm'ii. 1.

506.

507.

mkm

KSsFf

Levninger uf en gammel Træbygning, fra Island, p1,

Middelalderen. I.

129

508.

509.

tr™

mm

IX

o

»o
O

-i;

e

B

-s:

I

\-JSsJ

e

5

o

(55

Kors eller Reliqviegjemme af Guld.

Funden paa Oura i Holbeks-
fjorden.

Middelalderen. I.

131

510. b.

:t;:p:$f*

lå

^^WMWå' a*g%-- ■■<

m

kmt

W-mM

Guldkorsets Bagside. \

'I*

132

middelalderen. I.

511.

512. a

512. li.

Dronning Dagmars Kors.

Reliqviegjemme. Suh. -J

Middelalderen. I.

133

513.

514.

Guldkors

Salvkors. \

134

Middelalderen. 1.

519.

I XMJpTEBElOIC,

lmMTRISMEil

Kor* af Hvalrostand; har tilhorl Kong Svend Estridsens Datter Gunhilde (eller Helena). J

li (I del al der en. 1.

135

520.

' ■

*j S*»

■

Emailleret Crm-i/ix. -J

136

■J i. 1 . i ■,'•_! h'l '.. .. v, ISk f I' i «

1 irøigæ

Emailleret Crucifix med Reliqviegjemme. £

Middelalderen. I.

137

522.

i :£S, :■'"'■'

/•/•XX Hr(

rj

%éé£

i-,-. . :

Emaitteret Bogbind.

138

middelalderen. I.

523.

Emaillerct Oblatæxke. {

middelalderen. I.

139

Reliqvieskriin af Træ med Metalbelægning, j

525.

w

få-bs •<■#> <?■'>. S, jH

iø ^, %i'.l# iji|8,, Q

i ,

Reliqvieskriin u( Træ med forgyldt Metalbelægnmg. j

140

Middelalderen. I.

526.

o:c3

m.åk

^■^mms^m

vf^mm.

Emailleret Reliqvieskritn. \

middelalderen. I.

141

528.

«f:| -.!)<;■:/: h JiJIl: ■■■:

■l/'-itU /

Melalskaal til Rugrfsr. ±

527.

BmaiUeret Rtliqvitskriin. ^

142

Middelalderen. I.

529.

Religvieæske af Bly.

530.

m

'QM&M

iØ

Reliqiuegjemme med forgyldt og emailleret Melalbelægntng, hvori en Religvie af St. Olaf.
(Oprindelig har foroven været anbragt en Haand af Stilv.) j

Middelalderen. I.

143

531.

532. a.

Metalkar til kirkelig Bruij, fra Roeskilde %

.32. 1.

\

TW1RWU

Emailleret Metalkar til kirkelig Brug. }

144

II i il il cl a I il c re ii. 1.

533.

„Ungventarium" (Sahegjemme) af e mailleret Metal. ^

534.

Disk af forgyldt Metal, fra llaraldsborg ved Roeskilde. •£•

MiriilcluluYreu. 1.

145

535.

»36.

Lavatorier (Vandkar) n f Bronce. J

in

146

HiiMHiiliJerm. I.

537

538.

Emaiilerede Kirkelysestager

TlidilchtlilcTcii. 1.

147

539

Kirkelyaettage af Malm. .',

10-

148

Middelalderen. I.

540.

Rogelsekar uf
Metal J

MiiMrlalilnni. I.

1 1 9

f)41

Rtigelaekar a\ Metal ".',

150

^liiidelaidereu. I.

542.

Btspalav af Been. i

Hiililchilili rtn. I.

1 01

54 3.

Abbedstav af Elfenbeen , fra Lygwnkloster. i

152

TlidfiHaldrrcn. I.

544.

.545.

Tøistykkcr fra Danmarks Skytspatron, Kong Knuds Helgenskr ii n.

Middelalderen. 1.

153

54 Or

Se<y< for £nitd den Helliges Gilih i Aalbonj. \

547.

Segl for Knud Hertugs Gilde i Odense, \

154

middelalderen. I.

548.

551.

Biskop Radulf af Ribes Segl: }
(1166— 1 171.)

549.

Sttl

Bispehue. \

550.

Blyplade fra Bisp Othinkart

Grav i Ribe Domkirke. }

(t 14*5.)

Roeskilde Domkirkes Segl (af Hvalrostand).

Mi (Mc I ii I (I n-e ii. I.

155

552.

553.

Runcsteen fra Granlund. ,',,' Liigtleen med Munkeskrift fra GrOn and. t\

156

Middelalderen. I.

554.

!IKO:02-GXXVi:i-D()lN'CETClN)|^

N ' S-IlliriftRoBllThELGF? SllMSi

€ffl^^:MiPirf!5-ELEe(P OSI !RS'W

M€p,£9TvEF<?iy6V?veC;

^,^ARÆfiv?aiiÆÆii s mm

csirosnv-ra«

i li M ' if li

I I ii: IL'

lim ii. i, ii 1 1 il\\i\Mii ulii'aiUM^^Mh^iiilumiimi^H

Liigsteen over Kong Niels's Minisier Hehji (f 1128). £

555.

i Don bageste Side \

m

-.■■

(Den forreste Side).
Æske eller Daase af Hvalrostand. ^

fli(l(l<'l;ilil«THi. 1.

157

556.

Træstol fra Island. ',

fcl

Niritldalilcmi. I.

558.

159

Væv fra Fær6erne.

ifl.

Drikkehorn. !,

k;o

middelalderen. I.

560.

561.

Skakbrik af Hvalrostand. \

Skakbrik af Hvalrosland. \

562.

563.

Skakbrik af Been.

Dambrik af Hvalrosland.

middelalderen. I.

161

564. a.

564. b.

Beslag af forgyldt Salv. j-

II

162

middelalderen. 1.

568.

Fingerring af Guld. {

567. Læderrem med Spænde og Belægning for Enden af Been. j

566.

Brystnnal eller Spænde af Gnid. J

Spænde af Guld. j

570. a.

Middelalderen. I.

163

570. b.

Hjelm af Jern. ^
571.

'

Skjold nj Træ med Jernbelægning. \

W

164

572.

middelalderen. I.

574.

573.

Jernsværd. ^
(Nr. Bl/A med Knap og Pareerstang af Hvalrosland).

ANDEN AFDELING.

Xiundbuestilen afløstes, som man kunde vente, lidt sildigere i Dan-
mark, end i det vestlige Europa, af Gotiken eller Spidsbuestilen.
Ved Opførelsen af Kirker og andre Bygninger brugte man nemlig
, i Reglen ikke længere at bygge runde, men spidse Buer. I mange af
de gamle danske rundbuede Kirker med flade Bjelkelofter indsattes fra
det fjortende Aarhundrede af spidsbuede Hvælvinger, hvorhos gjerne
Vinduerne bleve forstørrede og Taarne samt Vaabenhuse tilbyggede.
I det Hele bleve Bygningerne høiere, lysere og mere pragtfulde. Med
enkelte Afvexlinger holdt denne Sti il sig saavel i større Bygnings-
arbeider, som i Forfærdigelsen af mindre Ting indtil Catholicismens
Fortrængelse henimod Midten af det sextende Aarhundrede.

De fleste Levninger fra Spidsbuestilens Tid i Danmark robe
endnu tydeligere fremmede Indvirkninger, end Sagerne fra de ældre
Tidsrum. Runeskriften og de fra Hedenskabet nedarvede Ornamenter
med Slyngninger, Arabesker og Drager, der altid ligesom vidnede
om, at den gamle phantastiske og dristige Folkeaand endnu ikke var uddød,
forsvandt i Danmarks og Danskhedens Svaghedstid i Slutningen af
det trettende og Begyndelsen af det fjortende Aarhundrede, hvorefter
baade Smag, Sæder og Skikke mere og mere hentedes udenlands fra.
Ikke engang Unionstiden, i hvilken Danmark dog spillede en ret
anseelig Rolle, frembragte i denne Retning kjendelig Forandring; der-
til var den baade for kort og altfor urolig. Pørsl DOgel efter Refor-
mationen kunde Danskheden igjen begynde at hæve Hovedet efter sin
dybe Fornedrelse.

De i det Følgende afbildede Sager fra den anden Afdeling af
Middelalderen eller fra Spidsbuestilens Tid (1300-1 5.^0), cre ogsaa
meget noie overeensstemmende med de samtidig i andre curopa'iske
Lande brugte Kirkekar, Vaaben, Smykker ni. ni. Der er kun den

166 middelalderen.

Forskjel, at Levningerne fra dette Tidsrum, som overhovedet fra den
christelige Middelalder i Danmark, ingensinde synes, endog kun for-
holdsviis, at have været saa anseelige, som de tilsvarende Mindesmær-
ker i det vestlige og sydlige Europa. Senere have Reformationens
Omvæltninger og ødelæggende Krige, i Forbindelse med Ligegyldighed
for eller Mangel paa Kundskab om Levningerne fra Fortiden, sam-
virket til overalt i Landet at udslette mange og mærkelige Spor af
den catholske Tidsalder.

De i Museet opbevarede Gjenstande fra Spidsbuestilens og den
forudgaaede Rundbuestils Tid kunne heller ikke siges at give et saa
klart Billede af det danske Folks Udvikling i Middelalderen eller
navnlig af Riddertiden, som man maatte onke. Ligesom det imidlertid
har ligget udenfor Museets Plan at danne en storre Vaabensamling,
da en saadan allerede tildeels haves (i det kongelige Arsenal), saaledes
tor man haabe, at Museet ved de stadig tilstrommende Forogelser
efterhaanden vil komme til at give en tilstrækkelig levende Forestilling
om Middelalderens Culturtilstande.

I hvert Tilfælde kan det dog neppe ventes, at Levningerne fra
den christelige Middelalder skulle i Danmark opnaae den samme om-
fattende Fuldstændighed eller den større almindelige Interesse for
Culturbistorien, som de herværende Mindesmærker fra Hedenskabets
Tid nok kunne siges at have.

Thi i det Hele har Danmark aabenhart indtaget en ulige mere
fremragende, verdenshistorisk Stilling under Hedenskabet, end i den
christelige Middelalder.

TIiddeluldereu. II.

167

575.

Stormhat. Jern. ^

576.

577.

•tf> :*vSs

vw

Pikkelhue. I

///V/m. j.

168 578.

middelalderen. 11.

579.

580.

Jernsværd

581.

>7£-a

3

v>;

tøs

Middelalderen. Il

582.

*S>

i

Jevnsvrerd.

1G9

&sj)

170

Miildelnldereii. II.

584

Stridspleiel af Egetræ med
Jernbeslag. ^

Stormstige. Jern. |

Paradesværd, -j'q

nhldelaldereu. II.

171

586.

Bue mød Dunkrafl og PiiL 'n

172

Middelalderen. II.

591.

589.

^

*£-

: •

Skibskanon , smedet.

i

15

Partisan. ^

Sværd, i

Middelalderen. II.

173

592.

593.

LuntebOsse, £

Hellebards. T'rt

174

Middelalderen. II.

595.

VÆ?

594.

LJ

/■. kafl 'i I Metal j

Sålvikee,

middelalderen. II.

596.

175

Salvskee med Billede af den helluje Kong Oluf.

176

middelalderen. 11.

597.

598.

Drikkehorn. £

Middelalderen. II.

177

690.

Det aaakaldle »Dronning Magrethes Bæger«, af Stilv. \

12

178

NiiUlelalilerfii. II.

600.

Gildebæger af Træ. -?

ifliririclalilcreii. II.

179

601.

Bænk af Egetræ fru Ribe Domkirke .,'rt

602.

Fritstaaend e Fremstilling af Christi Grav fra Kjerteminde. yZ

IV

ISO

Middelalderen. 11.

\V<» A/.'SH

603.

Mi

3 tøfc^lflgtøltø

fg|f

'

mm

Z5*— /

Monitritnshiius fra Gimlinge,
af Eijetræ. .,'„

Middelalderen. II.

181

604.

re^ejT.

mmmrgi ■

fø* ;v/i^i^ 3; ife v.; mo ™

Xv

£€

I « "

4 1 * pv'

jr/^w4

»SM

*L -> p]^—

■■ ' i«;

V

fir'

'r-?.-' ^a'«rv> rx^Tli ' r ■

II

i.l

Kirkeskab af Egetræ,

fra Nårre-Brobij. ,',,

182

middelalderen. II. {

605.

; -i_

_±_^

>

■

Abbedstol fra Esrom Kloster. .,',,

Middelalderen. II.

183

C/j

i.

184

middelalderen. II.

607.

Arm og Haarid af Træ, med indlagte Reliqvier. i

608 a

middelalderen. 11.

185

608. b

Bagside.

Guldkars fra Roeskilde. Forside.

609.

^v

Bsr-

Vievandskjedel af Metal. J

186

middelalderen. II.

610.

Emailleret Kirkekaride af Salv. Af Dit marskerne
overgivet til Kong Frederik II. ±

middelalderen. 11.

611.

187

pif

m

r

Fonjylilt Mtinsh-'iufi.

188

middelalderen. II.

612.

m

Mnintriins.

Uliddelaldcreu. II.

1S9

615.

613

614.

-

Kirke- Lysekrone. Jern. i

Processions-Slav af Træ,
fra Island, -£■$

Kirke— Lysekrone. Jern. j1.

190

6lfi.

Middelalderen. 11.

De sirfsie lundske Erkebispers

Stav. i[

192

Middelalderen. II.

618.

Gammelt Segl for Ringsted Bij.

619.

Segl for et Set. Knud Hertugs Gilde paa Bornholm. {

middelalderen. II.

622.

193

Or cx

:

x

i.i Vi i: !. i'

Spænde af forgyldt Messing til en Bispekaabe. ^
620. 621.

Det sor6ske Marieklosters Segl.

I idikræmmtrm Arcimboldt Stgl.

\3

Efterskrift.

O

mendskjønt nærværende Værk egentlig kun er anden Udgave af de 1854 ud-
givne Afbildninger fra det Kongelige Museum for Nordiske Oldsager i Kjobenhavn,
har man dog, paa Grund af den heri optagne betydelige Forøgelse af 163 nye
Afbildninger, hvorved alle de tidligere Nummere ere blevne forandrede, anseet det
for rettest ogsaa at forandre Bogens oprindelige Titel, da ellers ved fremtidige
Henviisninger altfor stor Forvirring vilde afstedkommes. For Sammenligningens
Skyld hidsættes imidlertid alle Numrene i den ældre Udgave ved Siden af de til-
svarende nye Nummere i denne Udgave.

Første Udgave Anden Ddgave

1854. 1859.

Steenalder.

Nr. 1 Nr. 2.

- 2 - 1.

3 - 11.

4 - udg.

- 5 - 5.

- 6 - 7.

7 - 14.

- 8 - 15.

- 9 - 33.

- 10 - 32.

- 11 - 31.

- 12 - 35.

- 13 - 16.

- 14 - 17.

- 15 - 18.

- 16 - 23.

- 17 - 22.

- 18 - 36

- 19 - 26.

- 20 - 24.

- 21 - 25.

- 22 - 27.

- 23 - 37.

- 24 - 38.

Forste Udgave Anden Udgave
1854. 1859

Steenalder.

Nr. 25 Nr. 40.

- 26 - 41.

- 27 - 42.

- 28 - 43.

- 29 - 45.

- 30 - 48.

- 31 - 47.

- 32 - 46.

- 33 - 49.

- 34 - 60.

- 35 - 61.

- 36 ! - 59

- 37 - 58.

- 38 - 57.

- 39 - 51.

- 40 - 52.

- 41 - 53

- 42 - 51.

• 43 - 55.

- 44 - 66.

- 45 - <;s

- 46 - 66.

- 47 - 74.

- .is - 72.

196

Første Udgave Anden Udgave
1854. 1S59.

Steenalder.

Nr. 49 Nr- 73.

- 50 - 70.

- 51 - 71.

- 52 - 69.

- 53 - 87.

- 54 - 88.

- 55 - 77.

- 56 - 79.

- 57 - 78.

- 58 - 76.

- 59 - 28.

- 60 - 29.

- 61 - 89.

- 62 - 85.

- 63 - 82.

- 64 - 84

- 65 - 91.

- 66 - 92.

- 67 - 93.

- 68 - 90.

- 69 - 97.

- 70 - 98.

- 71 - 99.

- 72 - 102.

- 73 - 100.

Broncealder.

- 74 - 103.

- 75 - 104.

- 76 - 105.

- 77 - 106-

- 78 - 107.

- 79 - 108.

- 80 - 109.

- ' 81 - 110.

- 82 - 111

- 83 - 112.

- 84 - 113.

- 85 - 114.

- 86 - 115.

- 87 - 116.

- 88 - 132.

- 89 - 133.

- 90 - 120.

- 91 - 134.

- 92 - 136.

Forste Udgave Anden Udgave

1854. 1859.

Broncealder.

Nr. 93 Nr. 137.

- 94 - 135.

- 95 - 119.

- 96 - 118.

- 97 - 156.

- 98 - 150.

- 99 - 151.

- 100 - 121.

- 101 - 123.

- 102 - 124.

- 103 - 125.

- 104 - 126.

- 105 - 131.

- 106 - 127.

- 107 - 128.

- 108.: - 140.

- 109 - 144.

- 110 - 143.

- 111 - 145.

- 112 - 146.

- 113 - 162.

- 114 - 159.

- 115 - 160.

- 116 - 161.

- 117 - 163.

- 118 - 164.

- 119 - 165.

- 120 - 166.

- 121 - 168.

- 122 - 167.

- 123 - 169.

- 124 - 170.

- 125 - 174.

- 126 - 175

- 127 - 158.

- 128 - 157.

- 129 - 176.

- 130 - 177.

- 131....: - 179.

- 132 - 180.

- 133 - 184.

- 134 - 182.

- 135 - 183.

- 136 - 181.

- 137 - 196.

- 138 - 195.

197

Forste Udgave Anden Udgave

1854. 1859.

Broncealder.

Nr. 139 Nr. 194.

- 140 - 193.

- 141 - 185.

- 142 - 189.

- 143 - 190.

- 144 - 188.

- 145 - 187.

- 146 - 191.

- 147 - 201.

- 148 - 202.

- 149 - 203.

- 150 - 204.

- 151 - 206.

- 152 - 205

- 153 - 208.

- 154 - 207.

- 155 - 209.

- 156 - 210.

- 157 - 211.

- 158 - 212.

- 159 - 213.

- 160 - 214.

- 161 - 215.

- 162 - 216.

- 163 - 217.

- 164 - 218.

- 165 - 219.

- 166 - 220.

- 167 - 221.

- 168 - 222.

- 169 - 223.

- 170 .-. - 224.

- 171 - 225.

- 172 - 226.

- 173 - 227.

- 174 - 229.

- 175 - 228.

- 176 - udg.

- 177 - 230.

- 178 - 231.

- 179 - 232.

- 180 - 233.

- 181 - 234.

- 182 - 235.

- 183 -■ 236.

- 184 - 237.

Forste Udgave Anden Udgave

1854. 1859.

Broncealder.

Nr. 185 Nr. 238.

- 186 - 239.

- 187 - 240.

- 188 - 241.

- 189 - 242.

- 190 - 243.

- 191 - 244.

- 192 - 245.

- 193 - 246.

- 194 - 247.

- 195 - 248.

- 196 - 259.

- 197 - 251.

- 198 - 253.

- 199 - 254.

- 200 - 260.

- 201 - 261.

- 202 - 262.

- 203 - 252.

- 204 - 263.

- 205 - 264.

- 206 - 265.

- 207 - 269.

- 208 - 27U.

- 209 - 271.

- 210 - 272.

- 211 - 273.

- 212 - 274.

- 213 - 275.

- 214 - 276.

- 215 - 278.

- 216 - 280.

- 217 - 281.

- 218 - 282.

- 219 - 283.

- 220 - 291.

- 221 - 289.

- 222 - 288.

Jernalder I.

- 223 - 296.

- 224 - 297.

- 225 - 298.

- 226 - 299.

- 227 - 3(H.

- 228 - 300.

198

Forste Udgave Anden Ddgave

1854. 1859.

Jernalder I.

Nr. 229 Nr. 302.

- 230 - 303.

- 231 - 304.

- 232 - 309.

- 233 - 310.

- 234 - 308.

- 235 - 312.

- 236 - 311.

- 237 ! - 313.

- 238 - 314.

- 239 - 315.

- 240 - 316.

- 241 - 317.

- 242 - 318.

- 243 - 319.

- 244 : - 320.

- 245 - 322.

- 246 - 326.

- 247 - 323.

- 248 - 324.

- 249 - 321.

- 250 - 328.

- 251 - 329.

- 252 - 330.

- 253 - 331.

- 254 - 332.

- 255 - 333.

- 256 - 334.

- 257 - 335.

- 258 - 336.

- 259 : - 337.

- 260 - 338.

- 261 - 339.

- 262 - 340.

- 263 - 341.

- 264 - 342.

- 265 - 343.

- 266 - 344.

- 267 - 345.

- 268 - 346.

- 269 - 347.

- 270 - 348.

- 271 - 349.

- 272 - 350.

- 273 - 351.

- 274 - 352.

Første Ddgave Anden Udgave

1854. . 1859.

Jernalder I.

Nr. 275 Nr. 353.

- 276 - 355.

- 277 - 354.

- 278 - 356.

- 279 - 357.

- 280 - 358.

- 281 - 359.

- 282 - 360.

- 283 - 361.

- 284 - 363.

- 285 - 362.

- 286 - 364.

- 287 - 365.

- 288 - 366.

- 289 - 367.

- 290 - 368.

- 291 - 369.

- 292 - 370.

- 293 - 371.

- 294 - 372.

- 295 - 373.

- 296 - 374.

- 297 - 375.

- 298 - 376.

- 299 - 377.

- 300 - 378.

- 301 - 379.

- 302 - 380.

- 303 - 382.

- 304 - 381.

- 305 - 384.

- 306 - 385.

- 307 - 387.

- 308 - 386.

- 309 - 388.

- 310 - 389.

- 311 - 390.

- 312 - 391.

- 313 - 392.

- 314 - 393.

- 315 - 394.

- 316 - 395.

Jernalder II.

- 317 - 397.

- 318 - 399.

199

Forste Udgave Anden Udgave

1854. 1859.

Jernalder II.

Nr. 319 Nr. 402.

- 320 - 405/

- 321 - 407.

- 322 - 408.

- 323 - 426.

- 324 - 427.

- 325 - 428.

- 326 - 429.

- 327 - 417.

- 328 - 418.

- 329 - 416.

- 330 - 415.

- 331 - 414.

- 332 - 413.

- 333 - 411.

- 334 - 412.

- 335 - 423.

- 336 - 422.

- 337 - 421.

- 338 - 424.

- 339 - 430.

- 340 - 431.

- 341 - 443.

- 342 - 442.

- 343 - 441.

- 344 - 447.

- 345 - 445.

- 346 - 446.

- 347 - 444.

- 348 - 470.

- 349 - 468.

- 350 - 440.

- 351 - 469.

- 352 - 450.

- 353 - 451.

- 354 - 452.

- 355 - 453.

- 356 - 454.

- 357 - 455.

- 358 - 456.

- 359 - 457.

- 360 - 458.

- 361 - 465.

- 362 - 466.

- 363 - 467.

- 364 - 461.

Fonte Udgave Anden Udgave

1854 1859.

Jernalder II.

Nr. 365 Nr. 462.

- 366 - 463.

- 367 - 464.

- 368 - 472.

- 369 - 473.

- 370 - 474.

- 371 - 475.

- 372 - 483.

- 373 - 484.

- 374 - 485.

- 375 - 486.

- 376 - 482.

- 377 - 487.

- 378 - 489.

- 379 - 490.

- 380 - 491.

- 381 - 492.

- 382 - 493.

- 383 - udg.

- 384 - 496.

- 385 - 497.

- 386 - 498.

- 387 - 499.

Middelalder I.

- 388 - 505.

- 389 - 510.

- 390 - 517.

- 391 - 515.

- 392 - 516.

- 393 - 519.

- 394 - 511.

- 395 - 512.

- 396 - 520.

- 397 - 522.

- 398 - 524

- 399 - 525.

- 400 - 629.

- 401 - 530.

- 402 - 541.

- 403 - 588

- 404 - 584

- 4æ> - r>:ir>

- 406 - 5:i(l.

- 407 - 537.

200

Forste Udgave Anden Udgave

1854. 1859.

Middelalder I.
Nr. 408 Nr. 542-

- 409 - 544.

- 410 - 545.

- 411 - 546-

- 412 - 547.

- 413 - 550.

- 414 - 548.

- 415 - 549.

- 416 - 551.

- 417 - 552.

- 418 - 553.

- 419 - 554.

- 420 - 555.

- 421 - 556.

- 422 - 558.

- 423 - 559.

- 424 - 560.

- 425 - 561.

- 426 - 562.

- 427 - 563.

- 428 - 571.

- 429 - 574.

- 430 - 578.

- 431 - 572.

Middelalder II.

432 - 575.

Forste Udgave Anden Udgave

1854. 1859.

Middelalder II.

Nr. 433 Nr. 576.

- 434 - 577.

- 435 - 583.

- 436 - 584.

- 437 - 585.

- 438 - 586.

- 439 - 587.

- 440 - 588.

- 441 - 593.

- 442 - 592.

- 443 - 591.

- 444 - 590.

- 445 > - 597.

- 446 - 598.

- 447 - 606.

- 448 - 601.

- 449 - 602.

- 450 - 605.

- 451 - 611.

- 452 - 612.

- 453 - 614.

- 454 - 608.

- 455 - 616.

- 456 - 617.

- 457 - 622.

- 458 - 620.

- 459 - 621.

MM1MMPP

lllllf "WM ■■

•Ifyitlmmm'''

'l'l'J'JViiJliiJ' :;i|ijl|:Ji.'i
i'i'i't'i'i'Id'i'i'iff'i'j'i1-

II raWliillili;